Samsungs topchef løsladt på trods af korruptionsafsløring

 353 dages fængsel blev det til for Samsungs tronarving. Lee Jae-yong, som tidligere på måneden blev beordret løsladt af Højesteret i Sydkorea, får samtidig omstødt fem år lang fængselsdom.

I august blev den 49-årige arving til verdens største smartphoneproducent ellers dømt for bestikkelse og underslæb af en lavere domstol i Seoul. Højesteretten har nu halveret straffen sammen med en tidligere straf, og det betyder altså at Lee nu sættes på fri fod.

Dømt for bestikkelse

Lee blev blandt andet dømt for at yde økonomisk støtte, der kan betragtes som bestikkelse. Domssigelsen lagde især vægt på de omkring 38 millioner kroner, som gik til den tidligere præsident Park Geun-hyes’ veninde Choi Soon-sil.

Dommen mod Samsung-arvingen var først gang i Sydkoreas historie, at en toperhvervsleder er blev dømt for bestikkelse.

Dommeren i den oprindelige sag har kaldt Lee, der som arving til Samsung-imperiet har udsigt til at blive en af Sydkoreas rigeste personer, ”for passiv eftergivenhed overfor politisk magt”. Udtalelsen kommer ovenpå prøveløsladelsen, og refererer til Lees rolle i Samsungs økonomiske støtte til Choi.

Andre straffes hårdt      

Den oprindelige sag startede da Lee Jae-yong blev anklaget for at have betalt et beløb svarende til 254 millioner kr. til Choi Soon-sil, som så kunne søge indflydelse hos sin veninde, den daværende præsident.

I anklagerne mod Choi Son-sil hed det, at »Choi udnyttede præsidentielle myndigheder til at opnå personlig profit, undergravede forfatningsmæssige værdier og rystede regeringssystemet«.

Choi, der modtog bestikkelsen, er blevet fundet skyldig i at have misbrugt sin relation til præsidenten og derigennem at have presset millioner ud af kæmpevirksomheder som Samsung og Hyundai.

Choi Son-sil er blevet idømt 20 års fængsel.

Sydkoreas ekspræsident, Park Geun-hye, der i 2017 blev afsat efter bestikkelsessagen, afventer stadig dom. Anklagerne kræver hende idømt 3 års fængsel og en bøde i omegnen af 660 millioner kroner.

Afgørelse i appelsag rejser flere spørgsmål

Det rystede Sydkorea og gav genklag verden over, da Lee Jae-yong blev fundet skyldig. Det altoverskyggende spørgsmål er derfor nu, hvordan Lee Jae-yong har båret sig ad med at slippe for fængselsstraf i selvsamme sag som væltede præsidenten?

At appeldomstolen har beordret den korruptionsdømte Samsung-arving løsladt et år efter domsafsigelsen kan virke absurd fra et vestligt perspektiv.

Men i Asien er det ikke unormalt, at topledere i kæmpevirksomheder slipper for straf på trods af beviser om korruption.

Det hænger blandt andet sammen med korruption som fænomen med hereditære forbindelser til magtbegrebet.

Læs mere: Simpel struktur og klare politikker kan forebygge tilstedeværelsen af uindskrænket magt og forebygge korrumperet adfærd

EU-lovgivning skaber debat  

Den kommende EU-Persondataforordning er blevet et tilløbsstykke som har sparket gang i debatten om retten til privatliv.

Først kom medicinalindustrien på banen med mantraet »Vi ønsker ikke adgang til dine følsomme data«. Senere blev Google afsløret i systematisk overvågning af Android-brugere og så kom det frem, at skolebørns svar i trivselsmålinger gemmes med cpr-numre uden forældrenes viden og samtykke. Debatten om, hvilke følsomme personoplysninger der er relevante at indsamle, raser.

Senest har debatten fået sundhedsminister Ellen Trane Nørby til at opgive aftalen med de praktiserende læger om at tilbyde HPV-vaccination til drenge og unge mænd i alderen 15-19 år, der har sex med mænd.

Vaccinationsprogrammet skulle løbe til udgangen af i år som et pilotprojekt, men droppes nu af ministeren fordi det ikke har været muligt at få lægerne til at tage opgaven på sig.

Projektet opgives, fordi de praktiserende læger har haft en række betænkeligheder ved projektet. Lægerne har blandt andet ikke ville registrere de unge mænds seksuelle orientering. Det er nemlig en følsom personoplysning, som i lægernes afregning med regionen kunne vise, hvilke drenge der var blevet vaccineret under dette program og dermed om de var homo- eller biseksuelle.

»Det har desværre ikke været muligt at få lægerne til at tage opgaven på sig. Det kan jeg godt ærgre mig over, for det ville have været lidt mere praktisk for den enkelte, og vi taler om et lille pilotprojekt, der skulle give os flere erfaringer«, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby til Sundhedsministeriets hjemmeside.

(EKSTRA) Timbed mener at debatten er sund

Uanset intentionerne, der måtte ligge bag de nævnte projekter, er det farligt at lade målet overskygge midlerne. Stopper man aldrig op og reflekterer, handler man altid instinktivt og systematisk.

Den kommende EU-persondataforordning er således spændende at følge ikke kun på grund af reglerne, den bibringer, men også på grund af den indflydelse, den har på debatten og det politiske klima.

Den er blevet et tilløbsstykke, fordi den blandt andet har skabt mere idérelateret konkurrence – den har skabt et rum, hvor der er plads til at diskutere transaktioner der for eksempel sker mellem læge og patient. Kort sagt hvor meget af vores privatliv, vi skal betale med.

Og det sker i en tid, hvor vi ofte glemmer at diskutere mål og midler når projekter legitimeres af forskellige variationer af devisen ”behovet for digitalisering”.