Har du en Android-telefon? Så ved Google, hvor du befinder dig

Ny undersøgelse viser, at smartphones automatisk sporer og gemmer vores bevægelsesmønstre – også selvom lokalitetstjenester er slået fra i indstillinger. Det er blevet kaldt et brud på privatlivets fred, og Google lover nu at stoppe praksissen.

Det er mediet Quartz som kan berette, at smartphones der kører på Googles Android-styresystem, siden starten af 2017 har indsamlet adresseoplysninger fra mobilmaster nærmest brugeren. Google har indsamlet data fra ”aktive” telefoner, men også fra telefoner hvor ejeren endnu ikke har indsat et gyldigt SIM-kort. Konsekvensen er, at Google har adgang data i et omfang, der langt overskrider de almindelige forventninger til privatlivets fred, skriver Quartz.

Google bekræfter indsamlingen og fortæller til Quartz, at oplysningerne er blevet brugt til at håndtere push-meddelelser og beskeder på Android-telefoner. Informationerne skulle være blevet brugt i arbejdet med at forbedre, hvor hurtigt beskeder når frem. Selv om oplysningerne er krypteret, kan de havne i de forkerte hænder, hvis hackere får adgang til dem. Hver mobiltelefon har et unikt id-nummer, som man kan koble placeringsoplysningerne sammen med.

»Konsekvenserne er bekymrende. Man kan forestille sig en lang række tilfælde, hvor der kunne være tale om ekstremt følsomme oplysninger, som sætter nogen i fare,« siger softwareingeniøren Bill Budington til Quartz.

En talsmand fra Google siger dog, at oplysningerne hverken er blevet anvendt i andre sammenhænge eller lagret. Efter Quartz’ afsløring gør Google sig nu alligevel klar til at stoppe trackingen af mobilbrugerne. Virksomheden forsikrer, at fra slutningen af november vil ingen Android-telefoner sende disse oplysninger til Google.

Afsløringen fra Quartz kommer samtidig med, at Google og andre internetvirksomheder modtager hård kritik fra lovgivere verden over, som ønsker at regulere omfanget af den persondata, internetvirksomheder støvsuger brugerne for.

Din lokalitet er en guldgrube

GoMore, Google Maps Og MobilePay har én ting tilfælles – det er alle lokalitetsbaserede services som fungerer bedst, når de ved, hvor du befinder dig. Men der findes også virksomheder, hvis succes er direkte forbundet med at kende din placering. Virksomheder som Facebook og Alphabet, der står bag Google, lever af persondata – de indsamler data om alt fra hvor du befinder dig til dine politiske holdninger og køb, du har gjort dig. Oplysningerne, som for nogen kan virke uskyldige, bruger internetvirksomhederne til at sælge målrettede og personaliserede reklamer – en forretning, som er mere end 5 billioner danske kroner værd.

At oplysninger om helt almindelige mennesker er så mange penge værd, har inspireret os til at skrive et blogindlæg om hvordan virksomheder som Google indsamler brugerdata, og her er et lille uddrag:

»Man skal ikke bremse innovationen – kan en programmør nørde med min ”cirka-placering” og derigennem spare 10 millisekunder på leveringen af push-meddelelser, be my guest. Problemet opstår med profilering, altså når virksomheder kobler data og bruger sammen.«

Du kan læse hele blogindlægget fra fredag d. 1. december kl. 14:00, og du finder det via linket her: www.timbed.com/blog/

Canada i kamp mod korruption: siger nej til smørepenge

Besøger man Canada, som turist eller forretningsrejsende, er det slut med at betale sig til hurtigere ekspedition i lufthavnen.

Det står klart efter en lovændring på området for korruption, der netop er trådt i kraft. Ændringen er et forsøg på at sikre fair og lige konkurrence og betyder, at det ikke længere er tilladt at fremskynde bureaukratiske processer mod betaling:

»Canada spiller en ledende rolle i kampen mod korruption og skaber lige vilkår for canadiske virksomheder i ind- og udland,« siger udenrigsministeriet i en fælles udtalelse til landets officielle hjemmeside.

Men det er også et forsøg på at sætte en prop i et vidtstrækkende hul. De såkaldte faciliteringspenge, eller smørepenge, er nemlig et globalt udbredt fænomen. I Italien kendes det som spintarella, eller det ”at trække i trådene”. I Mellemøsten hedder det baksheesh og er tæt beslægtet med ”drikkepenge”. På græsk er det pakelaki som betyder ”en lille gave” og på kinesisk chaqian, som kan oversættes til ”tepenge”.

Med lovændringen følger Canada nu OECD’s anbefalinger om at ulovliggøre alle former for smørepenge. Ændringen trådte i kraft den 31. oktober og gælder alle canadiske virksomheder der driver forretning i eller udenfor Canada og udenlandske virksomheder, der driver forretning i eller med Canada. 

Læs også: Hvordan er det nu lige, man får gymnasieelever til at interessere sig for anti-korruption…?

Få svaret i Månedsbrevet fra november og læs tidligere udgaver af Kommentaren og Nyhedsresumeet via linket her: http://www.timbed.com/newsletter/