I Kommentaren lader vi os inspirere af visionære mennesker med spændende idéer. Kommentaren er en del af Timbeds blog, hvor vi italesætter og diskuterer stort og småt inden for etik og compliance. Vi modtager også dit input – send det til Aske Johansen. 

Det er ikke tilfældigt, at Nobelprisen i Økonomi sidste år gik til Richard Thaler, der med sin forskning har vist at vi på ingen måde er så rationelle i vores økonomiske beslutninger som vi går og bilder os ind. Og at prisen tilbage i 2002 gik til Daniel Kahneman og Vernon Smith.

De bevæger sig nemlig alle indenfor det samme forskningsfelt, som på dansk går under navnet adfærdsøkonomi (Behavioural Economics). I de sidste årtier har interessen for adfærdsøkonomi været markant stigende, og det skyldes blandt andet en øget interesse i bedre at kunne forstå og forudsige konsekvenser af menneskelig adfærd – fx hvordan vi vil reagere på bestemte offentlige interventioner.

Også danske Sally Khallash har forsket i adfærdsøkonomi, og dét ved Harvard University, John F. Kennedy School. Sammen med sin partner Ulrik Lehrskov-Schmidt udfordrede hun for et år siden porteføljeforvalterne i Millionærklubben (Radio 24/7). Hvad vejer tungest:  Viden om adfærdsøkonomi eller erfaring fra aktiemarkedet? Det fik lytterne svar på den 27. februar 2018, da Sally Khallash var inviteret i studiet for at gøre status over porteføljen.

Udfaldet af duellen er ikke afgørende for Kommentaren (men vi lover at afsløre det i løbet af Kommentaren). Det er til gengæld mange af de pointer, Khallash trækker ud fra sin forskning i adfærdsøkonomiske principper.

Men først. Helt kort: Hvad er adfærdsøkonomi?

Adfærdsøkonomi er kort sagt en disciplin som bevæger sig indenfor et genstandsfelt, hvor økonomiske teorier og koncepter afprøves eksperimentelt og forsøges integreret med teorier fra blandt andet psykologilitteraturen.

Som nævnt indledningsvist, så handler adfærdsøkonomi langt hen af vejen om at forstå og forudse. Grundessensen i den adfærdsøkonomiske tankegang er, at vi som mennesker agerer irrationelt når det er at det går godt, men også når det går skidt. Investorer, for eksempel, har en tendens til at blive bange, når det går dårligt. Og i en angstsituation handler man som regel inkonsistent i forhold til den oprindelige strategi. Det samme risikerer når det går godt – for eksempel ved at agere ud fra en unødig optimisme.

Adfærdsøkonomien i investeringsarbejdet

Investerer man ud fra adfærdsøkonomiske principper, investerer man ud fra et sæt prædefinerede principper. Principperne skal man holde fast i og agere ud fra uanset hvad der måtte ske i markedet. Slår en investering fejl, handler det om at sætte sig ned og evaluere. Var der noget galt med principperne eller noget galt med de, som skulle følge principperne? Svaret afgør, om principperne skal revideres eller om den fejlslagne investering skyldes en udvikling i markedet, som man ikke kan forudse og som derfor de facto er uhåndterbar for en investo (efter at have lyttet til Millionærklubben lader det til, at Sally Kallash og co. enten skal revidere eller væbne sig med tålmod).

OK. Så hvad gør adfærdsøkonomien?

De adfærdsøkonomiske principper kan hjælpe en investor med at agere konsistent. Det modsatte af konsistent er ”inkonsistent” – noget, der i investeringsverdenen kan anses som værende irrationel adfærd. Og det er jo netop den irrationelle adfærd, adfærdsøkonomien kan hjælpe med at bekæmpe.

Hvordan? Ja, det er dét, Sally Khallash svarer på i ugens Kommentar:

Det, vi [som adfærdsøkonomer] stræber henimod, er at vide hvornår vi er dårlige

Oversat: Adfærdsøkonomi handler om at tage konsekvensen af, at vi som mennesker ikke altid er rationelle. Vi er underlagte alt muligt og lader os påvirke af emotioner, omgivelser, hvordan vi har det fysisk, osv.

Vi er for ekempel dårligere når vi ikke er friske. Når vi ikke har spist. Når vi ikke er trygge. Når vi ikke er konsistente. Det er i disse situationer, de adfærdsøkonomiske principper bliver relevante og kan hjælpe os med at håndtere vores inkonsistens. Og det kan forhindre os alle i at ende som dårlige beslutningstagere…

Kom selv i gang med det samme

Hvis du er klar over at du agerer inkonsistent, så kan du starte med at håndtere din inkonsistens. Det kan du starte med lige… Nu! Du kan altså arbejde med, hvornår du er dårligere som investor, som selvstændig, som compliance-medarbejder, som ægtefælle, som forældre, som …

For modsat andres menneskers adfærd, som kan være svær at forudse og forsikre sig mod, så kan du altid arbejde med at forudse og håndtere hvordan du selv handler i specifikke situationer. Hvornår du handler inkonsistent. Hvornår du handler irrationelt. Hvornår du handler på baggrund af emotioner eller (fortsæt selv listen).

Så hvad er det for nogle principper, der skal guide din beslutningsproces?

I en arbejdssammenhæng bør principperne tage udgangspunkt i virksomhedens kultur, værdisæt og samtidig balancere summen af omverdenens forventningerne til virksomheden.

Principperne håndteres ved at gøre dem skriftlige. Forskellige principper kan tage forskellige former. Principper, der forebygger irrationel adfærd blandt de ansatte kan tage form som en Code of Conduct, for eksempel. Principper, der sikrer konsistent adfærd under kontrolbesøg fra myndighederne kan tage form som et Dawn Raid Setup. Principper, der tester at samarbejdspartnere også agerer efter bogen kan komme som et Due Dilligence-program. Og så videre.

Det handler om at sætte medarbejdernes adfærd på formel (”algoritmer”) og lade principperne afgøre, hvordan det er i orden at handle specifikke situationer. Når principperne er skriftlige, kan man altid vende tilbage til dem. Det sikrer, at man altid handler efter et kendt sæt af principper – også hvis man befinder sig i en ukendt situation.

En inspirationskilde – ikke løsningen på alt

Vi kan lade os inspirere af de adfærdsøkonomiske principper. Men adfærdsøkonomien er ikke løsningen på alt. For eksempel er der altid situationer, vi enten ikke kan forudse eller håndtere. Fra et adfærdsøkonomisk perspektiv handler det om at fokusere på det, man kan styre – dvs. de principper, man har sat op. Det, der ikke kan håndteres på formel, kan man lade indgå i en (risiko)vurdering.

Læs tidligere udgaver af Kommentaren og Nyhedsresumeet eller kontakt os for at få støtte til at digitalisere dine processer og principper.