(U)harmoniseret EU-persondataforordning?

I EU må man køre 80 km/t, i Sverige 85 km/t, i Tyskland 75 km/t, i Spanien …

Det skal ikke være let.

Den nye EU-forordning skal gøre det nemt for medlemslandene at efterleve reglerne på persondataområdet. Men med nye nationale regler – og flere undervejs – bliver det nu mere komplekst.

Sverige og Tyskland har for nyligt defineret deres nationale særregler på persondataområdet, og det forventes at de øvrige EU-lande snart følger efter. EU’s persondataforordning giver nemlig medlemslandende mulighed for at afvige fra de ”fælles” EU-regler i et vist omfang.

Danmark forventes også at følge trop. Dels handler det om at sikre, at den nationale lovgivning ikke kolliderer med EU-lovgivningen. Og så handler det om indflydelse: Danmark ønsker til stadighed at præge persondatabeskyttelsen.

For erhvervslivet betyder det, at virksomheder der handler eller agerer på tværs af EU-landegrænser fortsat skal være opmærksomme på særlige love og regler i det enkelte EU-land. Selvom ikrafttrædelsen af persondataforordningen altså ikke bliver ensbetydende med en fuldstændig harmonisering, så vil den dannet et normaliseret og mere ensartet grundlag for at sikre den vigtige opgave, det hele handler om: persondatabeskyttelse.

Justitsministeriet har i en betænkning beskrevet, hvordan EU-forordningen kommer til at påvirke dansk lovgivning.

Korruption: Danmarks ry lider et knæk

Danmark har længe toppet listen over de mindst korrupte lande i verden. Det skyldes blandt andet enevældige konger, svenskerkrige og et enkelt statsbankerot, fortæller forsker Mette Frisk Jensen fra Aarhus Universitet i bogen ‘Korruption’. 

Men i den sidste tid er der kommer ridser i lakken og Danmarks ry som ‘antikorruptionsduks’ er under pres. Selvom der tidligere har været enkelte prominente korruptionssager i Danmark, så fik Ateasagen i 2016 alligevel mærkbare dønninger i både pressen og fagkredse. Sagen pågår stadig og involverer adskillige offentlige virksomheder og myndigheder.

I starten af 2017 kom det i en anden sag frem, at en fremtrædende erhvervsmand havde betalt safariophold for to politibetjente, der angiveligt tidligere havde undersøgt erhvervsmanden i en sag der dog ikke blev til noget. Uanfægtet om der er foregået noget ulovligt (endnu ikke afgjort), så synes der at være tale om dårlig dømmekraft. Både fra erhvervsmandens og de to betjentes side.

Også SKAT danner i øjeblikket ramme for megen tumult og viser nu også tegn på korruption. Ud over sager om fejl og manglende kontrol, så er en medarbejder blevet anklaget for korrumperet adfærd gennem flere år.